For 883 dage siden:
Kort før midnat, en torsdag aften, vågnede pigerne på en skole i byen Chibok i det nordlige Nigeria til lyden af geværild. Trætte og omtumlede væltede pigerne ud af deres værelser for at finde ud, hvad der foregik, og synet der mødte dem var mænd i militær-uniformer.
De var trængt ind på skolens grund, og bevæbnet med AK47-maskingeværer begyndte de at beordre pigerne til at samle deres ting og følge med.
Mændene var fra Boko Haram, sagde de, og hvis pigerne ikke fulgte med ud i lastbilerne, der stod klar til at køre dem bort, ville de blive skudt.
276 piger forsvandt den aften.
57 formåede at flygte ind i junglen under transporten. Og tidligere på året blev endnu en skolepige fundet i skovene ved grænsen til Cameroun.
Men i dag 218 af pigerne stadig forsvundet - og der er ikke udsigt til, at de vender hjem foreløbigt.
Internationalt fik sagen kort efter kidnapningen stor bevågenhed under hashtagget #Bringbackourgirls, der med Michelle Obama i spidsen lagde politisk pres på de nigerianske myndigheder for at få pigerne tilbage.
Det har man dog ikke formået.
Og skal man tro de propagandavideoer, Boko Haram løbende har sat i omløb - og de overlevendes beretninger - lever pigerne i dag under mareridtslignende forhold, hvor voldtægt og andre former for overgreb er dagligdag.
For at finde ud af, hvordan det kan være, at ingen har formået at finde pigerne igen, har vi spurgt Niels Kastfelt, lektor og afdelingsleder på Center for Afrikastudier ved Københavns Universitet, om råd.
Han hjælper her med et overblik over de 6 ting, du bør vide om situationen i Nigeria lige nu. Det kan måske kaste lys over, hvorfor det er så svært at få bugt med Boko Haram.
1. Chibok-pigerne er kun
toppen af isbjerget
Nigeria er et stort land.
Meget stort endda. Med en befolkning på tæt på 190 millioner mennesker er det det absolut mest folkerige land i hele Afrika.
Nigeria er religiøst delt i midten med et muslimsk nord, der mange steder er præget af fattigdom, og et hovedsageligt kristent syd, hvor der er adgang til ressourcer som for eksempel olie. Det har været med til at gøre det sydlige Nigeria rigere og mere velstående end norden. Hvilket igen har hævet uddannelses-niveauet og infrastrukturen i syd over det i nord.
Siden 2002 har terrororganisationen Boko Haram været et problem for regeringen og lokalbefolkningen i det nordøstlige Nigeria, nærmere betegnet staten Borno. Her har de har sat sig som mål at udrydde al kristendom og vestlig indflydelse og indføre et kalifat ligesom Islamisk Stait, som vi kender fra Irak og Syrien.
Kidnapninger er ikke unormalt i Borno. Den nigerianske hær kunne i maj berette, at de havde befriet 97 piger, der ikke havde noget med Chibok-pigerne at gøre.
Niels Kastfelt forklarer, at Boko Harams terror altså også foregår ud over det, vi hører om i vestlige medier.
"Der er mange andre, der er blevet kidnappet af Boko Haram – både drenge og piger – som vi ikke hører noget om. Når Chibok-pigerne har fået så meget opmærksomhed skyldes det, at der var så mange af dem, der blev taget på én gang,” siger han.
Borno-staten er i mange områder totalt lovløs. Det er altså ikke bare sådan lige at sende hæren ind og hente pigerne ud igen. Selv hvis man vidste, hvor de var.
På billedet herover kan du se, det område, som Boko Haram er til stede i. Staten Borno er større end Danmark, og hele området er præget af uroligheder, og al færden i staten frarådes.
2. Præsidenten blev valgt til at bekæmpe Boko Haram
Politisk er Nigeria styret af en muslimsk præsident ved navn Muhammadu Buhari. Han blev valgt i 2015, efter Bringbackourgirls-kampagnen begyndte at tage fart, og den daværende regering intensiverede indsatsen for at få pigerne tilbage.
Selvom det umiddelbart ikke ligner, at #Bringbackourgirls-kampagnen har gjort nogen nævneværdig forskel for pigerne fra Chibok, så skal man ikke tage fejl af, hvor store konsekvenser sagen har haft politisk, forklarer Niels Kastfelt.
En af grundene til, at den tidligere præsident Goodluck Jonathan sidste år tabte valget mod Muhammadu Buhari blev af analytikere blandt andet begrundet med, at han ikke viste nok handlekraft over for Boko Haram.
Buhari, den tidligere general med ry for at have islamiseringsdagsorden, formåede at lægge sit ry på hylden og samlede før valget både kristne og muslimer om sig. Han trak overskrifter, da han som noget af det første efter valget lovede, at han ville knuse Boko Haram inden for et år blandt andet med nye militærposter i nord.
"Man kan sige, at Bringbackourgirls kampagen har haft store politiske konsekvenser, fordi den har udstillet den tidligere regerings passivitet,” siger Niels Kastfelt.
3. Boko Haram bruger pigerne som forhandlingsmiddel
Det forlyder, at seks af de bortførte piger er omkommet i Boko Harams varetægt.
Det fortalte pigen, der blev fundet i august. Men Boko Haram har faktisk en interesse i, at pigerne bliver holdt i live, siger Niels Kastfelt.
"Så længe pigerne er i live har de værdi for Boko Haram. Terroristerne prøver at lægge pres på regeringen for at få dem til at udveksle fanger, og de ved også, at så længe pigerne lever, har de en eller anden form for beskyttelse mod hæren. Men det beskytter ikke pigerne mod overgreb og tvangs-altmuligt,” siger han.
Der har indtil videre ikke fundet nogle udvekslinger eller forhandlinger sted mellem regeringen og Boko Haram. Selvom mange medier har spekuleret i, om regeringen på et tidspunkt kunne overveje at forhandle med terroristerne er intet på nuværende tidspunkt sket.
4. Boko Haram er dygtige terrorister, men dårligere strateger
Frygt og propaganda er nogle af de værktøjer, som islamistiske terrororganisationer som Islamisk Stat, Al Shabab og Boko Haram har til rådighed.
Samtidig er drømmen om oprettelsen af et kalifat dog også afhængig af en infrastruktur og – i nogen grad – opbakning fra lokale. Hvis kalifatet altså nogensinde skal komme til at bestå af mere end omstrejfende og hærgende banditter.
Boko Haram er hausa og betyder "Vestlig uddannelse er en synd."
Frygt er der nok af i staten Borno, men populære har Boko Haram ikke formået at gøre sig, mener Niels Kastfelt. I stedet for at bruge lokale landmænd til at skaffe mad og forsyninger, har terrorgruppen nemlig plyndret sig til det, de har haft brug for og efterladt lokalbefolkningen i armod.
"I takt med at konflikten ruller videre, virker det som om, at Boko Haram bliver mere desperate og tager flere ekstreme metoder i brug. Der er flere piger, der bliver brugt som selvmordsbombere, og generelt er hele den nordøstlige del af Nigeria præget af frygt og ødelæggelser,” siger Niels Kastfelt.
5. Der er langt til et Nigeria uden Boko Haram
Det er svært at spå. Især om fremtiden. Men ét er sikkert: Boko Haram er ikke bare lige til at komme af med. Præsident Buhari meldte ellers allerede for 8 måneder siden ud, at Boko Haram "teknisk set” var besejrede, og at Nigeria havde vundet krigen. Men det er bare ikke tilfældet.
”Jeg tror egentlig, de vil blive ved med at være der. Situationen, som den er nu, kan opretholdes med det antal slag og selvomordsbomber, som vi har set indtil nu, uden at det eskalerer. Men der er lange udsigter til, at man kan besejre Boko Haram helt,” siger Niels Kastfelt.
Truslen fra Boko Haram har også spredt sig ud over Nigerias grænser til landene omkring Lake Chad. I det nordligste Cameroun har FN enorme flygtningelejre med tusindvis af mennesker, der alle er drevet på flugt af terrororganisationen.
Den enorme sø, der i århundreder har givet liv til fiskere og landmænd er på grund af intensivt landbrug og klimaforandringer skrumpet ind til næsten ingenting. Med desperation følger konflikt. Og kampen om ressourcerne i området giver heller ikke udsigt til fred foreløbigt.
Videoen herover beskriver, hvordan Lake Chad er skrumpet gennem de seneste
50 år.
Mission Afrika har hjulpet mange af de mennesker, der er på flugt fra både tørke og Boko Haram. Mange er endt i nabolandet Cameroun, hvor flygtningelejrene bugner. Men gennem Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun er der af flere omgange blevet uddelt kontanter, tøj og mad til mange af de familier, der har mistet alt på flugten fra terror og desperation.
Senest donerede Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling i juli 250.000 kroner til flygtninge i Cameroun. De bliver lige nu uddelt til familier, som Den Lutherske Brødrekirke i Cameroun står for at udpege som de mest trængende.
6. Boko Haram er ikke den eneste trussel mod Nigeria
Én ulykke kommer sjældent alene, og Nigeria er lige nu presset på en række områder.
Ikke bare i nord men også i syd er der problemer med militante oprører, fordi oprører i Niger-deltaet angriber regeringens olielinjer. Niger Delta Avengers kalder militsen sig, og de har indtil videre gjort anselig skade i deres kamp for en ligelig fordeling af Nigerias oliepenge.
Økonomisk ser det heller ikke lovende ud for landet, der har titlen som "Afrikas andenstørste økonomi,” men lige nu kæmper med inflation og et skadet image blandt udenlandske investorer.
Men mest presserende er dog truslen om en forestående sult-katastrofe i de nordøstlige provinser. FN vurderer, at 240.000 børn i Borno-staten lider af underernæring, og der kan trækkes sammenligninger med tilstanden i Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik.
At tingene kunne gå så galt skyldes blandt andet Boko Haram, skriver avisen The Economist. Mere end 130 børn vil dø af sult hver dag, vurderes det, hvis ikke den nigerianske regering formår at åbne regionen op og få nødhjælpsorganisationer ind til de mennesker, der har brug for det.
Det kan være, at disse organisationer har bedre held til at finde pigerne fra Chibok end regeringen har haft det.
Men indtil det sker vil pigernes forsvinden være et åbent sår i Nigeria.
