Interview
På Mission Afrikas kontorer i Højbjerg står to læderindbundne samlinger af Sudanmissionens blade.
De går helt tilbage til 1913, og begge fylder godt og vel halvanden hyldemeter. De er spækket med historier og billeder fra alle de danskere og afrikanere, der gennem årene har været med i missionsarbejdet i Afrika.
Helt tilbage fra dengang de første missionærer skrev rejseberetninger hjem fra Sudan - "de sortes land" - hvor man var begyndt at forkynde evangeliet med Ord og lægetaske.
Men der havde ikke været noget at skrive hjem om, hvis ikke der havde været et trofast publikum til at læse beretningerne, bede for arbejdet og støtte missionærerne økonomisk.
Det publikum var Sudankredsene. Da der var flest, var der 626. I dag er der 43 aktive kredse tilbage.
I dag består kredsene af folk fra mange forskellige dele af kirken, men i første halvdel af 1900-tallet var det hovedsageligt folk fra Indre Mission, der engagerede sig.
De fulgte med i missionsarbejdet herhjemmefra. Rundt omkring i missionshusene arrangerede man ydremissions-aftener hvor talere levende kunne berette om arbejdet på missionsmarken.
Der blev samlet penge ind, og ude i folks stuer mødtes man i hverdagene for at bede og læse rejsebreve og artikler fra Afrika.
Historikeren Daniel Henshcen er i gang med at skrive ph.d. om, hvordan missionsarbejdet i Afrika har pårvirket danskerne herhjemme.
Tidligere på året var han derfor forbi Mission Afrika og nogle andre danske missionsorganisationer for at tygge sig igennem deres blade.
"Nogle gange fremstiller man missionske miljøer som nogle af de mest indadvendte og traditionelle grupper i Danmark. Sådan er det i hvert fald i den brede befolkning," siger han.
"Men i virkeligheden er det nogle af dem, der har haft mest lyst til at vide mere om verden uden for Europa.”
Der har aldrig hersket nogen tvivl om, at missionsbevægelsen har spillet en stor rolle i at ændre verden.
Både kulturelt og religiøst har missionærerne fra Europa bragt en masse med sig til det store udland. De har bygget kirker, grundlagt menigheder og rejst skoler og hospitaler.
Men, forklarer Daniel Henschen, de har også formidlet deres viden om Afrika og Asien tilbage til Danmark i en grad, der ofte undervurderes.
"Hvis man kigger på biblioteks-hjemmesider og søger på, hvilke bøger der er skrevet om Afrika i perioden 1890-1950, vil man se, at nok 40 procent af bøgerne er udgivet af missionsorganisationer. Missionærer har spillet en meget stor rolle i at ændre verden. Også herhjemme,” siger han.
Daniel Henschen er ikke den første, der har kigget på missionærernes rolle i verden. Men der er få, der ligesom ham har kigget på, hvordan det har påvirket et land at sende missionærer ud.
"Det er interessant at se danske missionærers rolle som dem, der i Danmark har spredt viden og information om de lande, de har arbejdet i,” siger han og forklarer, at det er i missionærernes bagland, man har været mest flittige til at beskæftige sig med Afrika og Asien, fordi man har været så opsat på, at Evangeliet skulle nå ud til afrikanerne.
"Man kan se, at over hele landet har der siddet folk og fulgt med i, hvad der er sket i Afrika. Både i den forkyndende del af arbejdet og i, hvordan afrikanerne har levet."
Han understreger dog, at det ikke betyder, at missionærerne ikke også har haft mange af de fordomme og idéer om europæisk overlegenhed, som lå i tiden.
”Det, der dog gør missionskredsene til noget særligt, er, at de faktisk har kendt de mennesker, de skrev om, og prøvet at forstå dem.”
En af missionsbevægelsens største problemer har været at nå ud til nye medlemmer. Det har tit været mange af de samme mennesker fra de samme dele af kirken, der har støttet sagen.
Både omkring Den Første og Den Anden verdenskrig var der dog store udstillinger, hvor man byggede afrikanske landsbyer og missionærer gik klædt ud som afrikanere og asiatere for at skabe folkelig opmærksomhed omkring missionsarbejdet.
Missionsudstillingerne var velbesøgte med op til 20.000 besøgende ved de første.
Og ved nogle af de senere var der op til 35.000 gæster forbi.
Men alligevel har det ikke været nok til at gøre missionsbevægelsen til et rigtig folkeligt fænomen, erfarer Daniel Henschen.
Bevægelsen blev inden for de samme konservative, kirkelige kredse, og siden 1968 er antallet af sudankredse faldet. Selvom nævneværdige teologer som Hal Koch i sin tid forsøgte at genoplive missions-gejsten.
Et dansk folkeligt engagement i Afrika og Asien opfattes af mange som værende påbegyndt i 1950-erne, hvor de sekulære ulandsorganisationer begyndte at arbejde.
Men det er blandt andet den forestilling, Daniel Henschen vil komme til livs i sin ph.d.
”De arkiver, som er hos missionsorganisationer som Mission Afrika, Danmission, eller andre fra den tid, vidner om, at der længe før det sekulære udviklingsarbejde er blevet gjort en indsats i Afrika," siger han.
"Man kan overveje, om missionsarbejdet ikke har medvirket til at skabe fundamentet for den folkelige opbakning, vi senere har set. Og det er en vigtig fortælling for både missionsorganisationerne og Danmark,” siger Daniel Henschen.
* * *
Efterlysning
Hvis nogle læsere ligger inde med materiale om dansk missionsarbejde fra før 1950 vil Daniel Henschen være meget glad for at høre om det.
Det er særligt breve, referatbøger og alt, hvad der har med missionsudstillingerne at gøre. Men alle oplysninger bliver modtaget med stor interesse.
Send en email til henschen@sdu.dk
eller skriv et brev til
Daniel Henschen,
Institut for Historie,
Syddansk Universitet.
Campusvej 55, 5230 Odense M.
